KÆRE BESØGENDE

Vil I besøge 8TALLET og få et indblik i arkitekturen og hvordan livet er som beboer, bedes I booke en guidet rundvisning. På den måde kan I se og opleve vores unikke bygning med en lokal guide, som selv bor i 8TALLET.

Vil I opleve vores bygning indefra, så book venligst i så god tid som muligt, da alle guider er frivillige beboere og det kan tage lidt tid at finde en guide til jeres rundvisning. Rundvisningerne kan finde sted alle hverdage, men ikke i weekender og helligdage. En rundvisning tager cirka en time.

Prisen for guidede tur er:
Rundvisninger for 1-9 personer koster 750 kr
Rundvisninger for 10-15 personer koster 900 kr
Rundvisninger for 16-30 personer, kræver to guider, og prisen er derfor 1800 kr

I kan betale kontant eller via Mobilepay. Vi fremsender en kvittering for betaling.

Vores guidede rundvisninger henvender sig både til professionelle og andre interesserede i 8TALLET, vores unikke arkitektur, naturen udenfor og i Ørestad. På turen bliver I introduceret til 8TALLET særpræg og livet i bygningen.

Rundvisningen foregår på dansk eller engelsk. Nogle guider kan tilbyde andre sprog, men skriv venligst fortrukne sprog på forhånd. 

Ønsker I at booke en rundvisning, så brug formularen nederst på denne side. Vi svarer indenfor en uge på henvendelser og om muligt hurtigere. 

Bemærk venligst vi vil kræve det fulde beløb i tilfælde af aflysninger mindre end 48 timer før eller ved manglende fremmøde. Aflysninger skal altid ske ved at skrive til visit@8tallet.dk. 

Vi ønsker at vise vores smukke og anderledes bygning frem for besøgende, men beder om at gæster respekterer vores privatliv. Derfor beder vi alle besøgende om følgende: 

• Bygning er kun åben i hverdage fra 10 til 16 for grupper færre end seks personer. For alle grupper på seks personer og flere, samt alle kommercielle ture og grupper, skal der bookes en rundvisning. Der er ikke adgang i weekender og helligdage.

• Rundvisningerne er på eget ansvar og er ikke velegnet til deltagere med gangbesvær, da vi går rundt i bygningen.

• Du er velkommen til at tage billeder af udsigten og bygningens arkitektur, men der må ikke tages billeder ind i vores private hjem. Ej heller som baggrund til “selfies” eller andet. 

• Hold venligst samtaler på et lavt og hensynsfuldt niveau.

•  Terrasserne er private, så der er ingen adgang.

• Husk venligt på at bygningen er en privat beboelsesejendom. Det betyder I ikke må stirre ind i de private hjem eller stoppe op foran de private terrasser.

• Der må ikke cykles eller køres på Segways og elektriske løbehjul på de indre stier.